Baglandet Vejle er et mødested og rådgivningstilbud for dig, der er eller har været anbragt uden for hjemmet. Hos Baglandet får du mulighed for at udbygge dit netværk og møde andre med den samme baggrund som dig. Du kan se alle vores tilbud i menuen øverst under “Vi tilbyder”. Tilbuddene er gratis.
Du kan benytte Baglandet Vejle, hvis du er eller har været anbragt uden for hjemmet fx i familiepleje, på opholdssted mv.
De, der kommer i Baglandet er som folk er flest – men de kan have brug for hjælp til selvhjælp for at komme videre i livet.
Du skal ikke have en henvisning for at komme i Baglandet. Det er frivilligt og gratis at benytte sig af Baglandets tilbud. Da vi ikke er et kommunalt tilbud, foretager vi ingen registrering eller lignende. Hvis du har lyst til at benytte dig af Baglandets tilbud, skal du ikke holde dig tilbage med at kontakte os for en uforpligtende samtale. Læs mere under kontakt.